B4B Holstebro oplever medlemsfremgang og stor omsætning til medlemmerne

B4B Holstebro blev stiftet som et selvstændigt erhvervsnetværk i januar 2014 og siden er det kun gået fremad. Netværket har i dag 22 faste og stabile medlemmer, som mødes hver torsdag morgen i Nupark i Holstebro for at dele erfaringer og ikke mindst netværk.

I januar hvert år holder foreningen generalforsamling, og i år blev Lars Rounborg fra Rounborg // Rasmussen, Ole Holmgaard fra Vinderup El og Teknik samt Alex Nørby fra Gråkjær valgt til bestyrelsen.

Det er bestyrelsen, der tilrettelægger og afvikler de ugentlige møder, men alle medlemmer har en rolle og bidrager til samarbejdet.

Fokus i B4B Holstebro er, at jo mere du hjælper dine kollegaer i netværket, jo mere hjælper de dig igen den anden vej.